Animal Super Squad er et fysikbaseret eventyrspil, som lader dig spille som dit foretrukne dyr. Skynd dig igennem en verden fyldt med farer og bananer. Lav dine egne baner, del dem med fællesskabet, eller glem alt det vrøvl og spil bare på de andres baner.
Et nyt og kreativt spil, hvor en stor del af spillet skabes og deles af fællesskabet; Animal Super Squad-spillere kan lave deres egne kort, stemme på de bedste kort og have chancen for at blive fremhævet i Weekly Spotlight. Alle spilaktiver anvendt af udvikleren er tilgængelige i banebyggeren, som har hundredvis af aktiver og letavendte scripts. Men hvis du bare gerne vil spille på andres kort i stedet for at skabe dine egne, er det helt i orden, vi dømmer ikke nogen, alle er velkomne, kammerat.
Du kan selvfølgelig spille udviklerens Eventyrtilstand, som har en glat læringskurve i starten og frustrerende umulige baner til sidst.
Nøglefunktioner
Spil som dit yndlingsdyr! Så længe dit yndlingsdyr er enten en kylling, en fisk eller et dovendyr
Vælg fra et stort udvalg af køretøjer! Hver har forskellig styring, bare rolig, du skal nok lære dem hen af vejen
Nå frem til den anden side af banen for at vinde! Du ved godt hvordan det virker, du har spillet spil før
Lås op for ting! Som en nyttig sølvpapirshat eller en død blæksprutte til dit hoved
Hold bukserne rene!
Banebygger, som drives af fællesskabet! Giver uendelig mulighed for at genspille ved at lade dig bygge og dele baner og konkurrere om at lave de bedste (eller værste) baner
Fysikbaseret spil! 100% præcist, 90% af tiden (for at være ærlig så ved vi ikke, hvordan fysik virker)